torsdag den 8. oktober 2009

Rockcafé goes psychedelic (version 2)

Dette var så sæsonens anden cafe og omdregningspunktet var denne gang den psykedeliske musik. Efter Jacob havde taget temperaturen på den psykedeliske musik i dag med nedenstående musik eksempler, gik vi over til quizzen som vanen tro var både svær og nem.

Opvarmningsspørgsmålet her på bloggen blev også klaret:
Billedet vi ser foroven er fra Iron Butterfly: In-a-gadda-da-vida

Du kan se spørgsmål og svar på quizzen her

- MGMT: 4th Dimensional Transition
(fra albummet Oracular Spectacular, 2008).
- Amazing Baby: Headdres
(fra albummet Rewild, 2009).
- Tame Impala: Desire Be, Desire Go
(fra EP'en Tame Impala, 2008).
- Dungen: Sätt Att Se
(fra albummet 4, 2008).
- Animal Collective: Also Frightened
(fra albummet Merriweather Post Pavilion, 2009)

Årets sidste rockcafé bliver den 19. november.
Temaet er one hit wonders/hvad blev der af dem?
Caféen foregår i musikbibliotekets hyggelige omgivelser kl. 19.00 - ca 22.00

Har du har ideer til temaer eller har du lyst til at give os ris/ros så send os en kommentar her på bloggen eller send en mail til bmm.hb.uk@taarnby.dk.

Endnu engang tak for en hyggelig aften med masser af musik og snak!

fredag den 25. september 2009

Rockcafé med Ib "Rock" Jensen



Ved efterårssæsonens første rockcafé på hovedbiblioteket i Tårnby havde vi fint besøg af Danmarks første rocksanger, Ib "Rock" Jensen. Han fortalte om sine oplevelser i den hektiske periode, dengang rock'n'rollmusikken blev lanceret med et brag.

Hør her manden, der stod i centrum for det hele, fortælle om sine oplevelser:

Lydoptagelse fra rockcafé den 17. september (varighed: 53 minutter).
Læs mere om Ib "Rock" Jensen og rockens ankomst til Danmark.

Kommende rockcaféer
Temaerne for de næste aftener er den nye bølge af psykedelisk musik (15. oktober), og one hit wonders (19. november). Rockcafé foregår i musikbibliotekets hyggelige omgivelser kl. 19 - ca. 22.

Har du har ideer til temaer?
Eller vil du selv holde et oplæg, præsentere noget musik eller fortælle en anekdote? Så send os en kommentar her på bloggen, eller send en mail til bmm.hb.uk@taarnby.dk.

Tilmelding
Gratis billetter kan afhentes i ekspeditionen på hovedbiblioteket eller bestilles pr. telefon 32 46 05 20 1 uge før hver cafe.